1848-1918 - Fra revolution til reaktion


Napoleon 3. - kejser ved et tilfælde

image

Det store revolutionsår 1848 havde sit udspring i Frankrig. Ved en spontan revolution blev borgerkongen Louis Phillipe afsat og republikken indført. Ved skæbnens ironi valgte franskmændene som deres første præsident Louis Napoleon, en nevø af den navnkundige Napoleon Bonaparte. Fire år senere gennemførte han et statskup og lod sig krone som kejser Napoleon 3. af Frankrig. Som barn og ung blev han anset for at være en latterlig og ubetydelig person. Nu stod han som Frankrigs enevældige kejser. Hans regeringstid var præget af optimisme og en hidtil uset økonomisk optur. Han gennemførte store reformer og skabte grundlaget for nutidens stærkt centralistiske Frankrig. Alt sammen til musik af hofkomponisten Jacques Offenbach. Som sin onkel ville også han føre store krige, men i 1871 mødte han sit ”Waterloo” i et skæbnesvangert møde med Preussens jernkansler, Otto von Bismarch.



Franz Josef - Den sidste kejser

image

I kølvandet på de voldsomme uroligheder, der hærgede Wiens gader i marts 1848, besteg den kun 18-årige Franz Joseph tronen i det en gang så mægtige, østrigske imperium. I sin 68 år lange regeringstid fastholdt han stædigt sit imperium og forhindrede definitivt, at alle tysksprogede lande blev forenet i det nye Tyskland i 1871. Stædigt og til tider brutalt bekæmpede han et hvert tilløb til demokratiske reformer og hensyn til natio-nale mindretal. Undervejs ofrede han både sit ægteskab og sin søn, kronprins Rudolph, hvis mystiske død på slottet Mayerling i 1889 aldrig helt er opklaret. Franz Josephs forstenede politik blev en stærkt medvirkede årsag til 1. Verdenskrig.



Kampen om Danmarks Grundlov

image

5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første demokratiske Grundlov. Modsat andre lande var både befolkningen og kongen enige om, at afskaffe enevælden til fordel for demokratiet. Dramaet opstod først i de følgende årtier, for hvordan skulle den nye Grundlov fortolkes. Beretningen om Grundloven i skyggen af krigene i 1848-50, 1864, Provisorieårene under Estrup, Systemskiftet i 1901, kvindernes valgret i 1915 og Påskekrisen i 1920. Først i 1953 kunne Frederik 9. underskrive en revideret Grundlov, der til gengæld har fungeret uændret i mere end et halvt århundrede.



Vilhelm 2. - Europas irriterende fætter

image

Når der var kongelige familiesammenkomster i slutningen af 1800-tallet så blev fætter Vilhelm kun inviteret med, når det var bydende nødvendigt af hensyn til etiketten. Kejser Vilhelm 2. af Tyskland var beslægtet med de fleste af Europas kongelige. Men han var også statsoverhoved for Europas nye stormagt, Kejserriget Tyskland. Et land der politisk, økonomisk og militært kæmpede for at finde sin plads i det europæiske hieraki. Det blev ikke gjort nemmere ved, at kejser Vilhelm dygtigt formåede at skjule sine komplekser bag en maske af brovtende selvovervurdering. Hvilket igen dramatisk bidrog til at den politiske udvikling i Europa, der uafvendeligt førte til 1. Verdenskrig. Vilhelm var barnebarn af dronning Victoria af Storbritannien, fætter til både den engelske konge og den russiske zar. Men det forhindrede ikke den krig, der definitivt skulle gøre det af med Europas kejserdømmer og endegyldigt skulle bringe Europa ind i det 20. århundrede. Uden at Europa af den grund blev mere fredelig og stabil.



Nikolai 2. - Fra storhed til undergang

image

Få mennesker i historien har været så fejlplacerede som Ruslands sidste zar, Nikolai 2. Hans største ønske i livet var at være sin hustru en god ægtemand og være en god far for sine børn. Men skæbnen ville, at han var født til at arve tronen i det mægtige Rusland på det vel nok værst tænkelige tidspunkt i landets historie. Da han overtog tronen i 1891 var den revolutionære stemning i imperiet allerede så fremskreden, at skæbnen ikke længere stod at ændre. Nikolais manglende statsmandskunst og elendige dømmekraft gjorde kun tingene være. En ulykkelig og unødvendig krig i 1905 mod Japan og, samme år, munken Rasputins entré på den politiske scene, beseglede zarstyrets skæbne. Katastrofen blev udløst ved udbruddet af 1. Verdens-krig. Den russiske hær var på ingen måde rustet til mødet med de effektive og veluddannede tyske soldater. I 1917 udbrød den russiske revolution og satte et punktum for Romanov-dynastiet. I juli 1918 led zar-familien en grusom og uværdig død i deres fangenskab i byen Jekatarinburg.