Den levende historie.

image Det levende ord, historiefortællingen, er en grundlæggende del af den danske, demokratiske tradition. Grundtvig dyrkede det fortalte ord, den levende fortælling og udviklede en rodfæstet tradition i Danmark.

Foredraget blev i demokratiets første årtier et vigtigt redskab til udbredelse af folkeoplysning og bidrog både til at demokratiet slog rod i Danmark og ikke mindst, skabe en samhørighed mennesker imellem.

Tiderne har ændret sig, siden Grundtvig skabte den danske tradition for folkeoplysning. Men fortsat lever interessen for den gode historie. Stadigvæk mødes mennesker for at høre den levende fortælling i fællesskab. TV, computere og massekommunikation dominerer vores tid. Men det har ikke formået at fortrænge den levende fortælling. For den bidrager med noget vigtigt, som elektroniske medier ikke kan hamle op med. Fællesskabet og den fælles oplevelse.

Med mine foredrag tager jeg afsæt i vores egen historie. Danmarks historie, Europas historie. Det fælles fundament, der har båret os frem til det samfund vi i dag lever i, det fællesskab vi er en del af.

Historien er ikke kun årstal og kongerækker. Historien er beretningen om levende mennesker, hvordan de satte præg på deres samtid og bidrog til fremtiden.

Som journalist tager jeg udgangspunkt i den gode historie, det dramatiske højdepunkt og bestræber mig på at skabe en levende og spændende historie, med sans for detaljen og fakta. Men aldrig på kompromis med respekten for de mennesker, der skabte historien.

Livet er også til dig, Martin

image Historien foregår i 1970’erne, men Martins oplevelser, problemer og følelser er tidløse.
Det er smertefuldt at blive ekskluderet fra flokken og det påvirker ethvert barn det rammer.
For et barn, der bliver mobbet risikerer at være påvirket for livstid.
Mobningen vil, hvis ikke den bliver stoppet, forandre barnets personlighed. Den mobbede skal bære en dæmon i hjertet resten af sit liv.
En dæmon, der vil påvirke relationer til andre mennesker. En dæmon som vil påvirke adfærdsmønstre, valg og ikke mindst fravalg.
Den mobbede skal til evig tid leve med det ubesvarede spørgmål - “Hvilket menneske ville jeg have været, hvis ikke jeg var blevet mobbet?”

Læs mere

Frederik 2. - Slotsherren på Kronborg

Frederik 2. - 1534-1559-1588 - udviste en magtdemonstration af dimensioner, da han i årene 1574-84 renoverede og udbyggede det gamle borganlæg i Helsingør. Krogen” blev til Kronborg, et af Europas mest stårslåede fæstningsanlæg. Frederik 2. demonstrerede dermed, at han var den mægtigste hersker i Norden. Den ære vandt han dog først, med udnævnelsen af Peder Oxe til rigshovmester. Efter et uheldigt krigstogt mod arvefjenden Sverige, bragte Peder Oxe statens finanser på højkant ved at tredoble Øresundstolden. Derved kunne kongen føre et passende hof, som et af de førende i Europa. Et hof, hvor ikke mindst William Shakespeares teatertrup var hyppige gæster. Frederik 2. var tæt knyttet til Englands dronning Elizabeth 1. Sammen dannede de en stærk protestantisk alliance i et Europa, hvor det var de katolske stormagter, der dominerede.

Læs mere

Frederik 3. - Enevælden kommer til Danmark

Frederik 3. - 1609-1648-1670 - måtte ved sin tronbestigelse acceptere en usædvanlig barsk håndfæstning der reelt kun gjorde ham til konge af navn. Faderen, Christian 4., havde kostet Danmark dyrt, økonomisk og militært. Det ville adelen ikke risikere en gang til med sønnen. I sine første 10 år på tronen hengav han sig til religiøse og naturvidenskabelige studier. Men i 1558 blev Danmark kastet ud i den dramatiske krig mod svenskerne, der kostede Danmark både Skåne, Halland og Blekinge. Den katastrofale Roskilde-fred var tæt på at koste Danmark sin selvstændighed. Men da svenskerne, efter at være gået over det tilfrosne Storebælt, nu truede København, vandt kongen stor støtte og sympati i befolkningen, da han erklærede, at “Jeg vil dø i min rede”. I 1660 gennemførte han et regulært statskup og indførte den fransk-inspirerede Enevælde. Med et slag blev den danske konge “Guds udvalgte” i kongeriget og enerådende i sin magtudøvelse. I med- og modspil med markante personligheder som Hannibal Sehested, Peder Schumacher Griffenfeld, Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine, blev Frederik 3. hovedpersonen i et af Danmarkshistoriens mest dramatiske og spændende kapitler.

Læs mere