Den levende historie.
Det levende ord, historiefortællingen, er en grundlæggende del af den danske, demokratiske tradition. Grundtvig dyrkede det fortalte ord,
den levende fortælling og udviklede en rodfæstet tradition i Danmark.
Foredraget blev i demokratiets første årtier et vigtigt redskab til udbredelse af folkeoplysning og bidrog både til at demokratiet slog rod i Danmark og ikke mindst, skabe en samhørighed mennesker imellem.
Tiderne har ændret sig, siden Grundtvig skabte den danske tradition for folkeoplysning. Men fortsat lever interessen for den gode historie. Stadigvæk mødes mennesker for at høre den levende fortælling i fællesskab. TV, computere og massekommunikation dominerer vores tid. Men det har ikke formået at fortrænge den levende fortælling. For den bidrager med noget vigtigt, som elektroniske medier ikke kan hamle op med. Fællesskabet og den fælles oplevelse.
Med mine foredrag tager jeg afsæt i vores egen historie. Danmarks historie, Europas historie. Det fælles fundament, der har båret os frem til det samfund vi i dag lever i, det fællesskab vi er en del af.
Historien er ikke kun årstal og kongerækker. Historien er beretningen om levende mennesker, hvordan de satte præg på deres samtid og bidrog til fremtiden.
Som journalist tager jeg udgangspunkt i den gode historie, det dramatiske højdepunkt og bestræber mig på at skabe en levende og spændende historie, med sans for detaljen og fakta. Men aldrig på kompromis med respekten for de mennesker, der skabte historien.
Livet er også til dig, Martin
Historien foregår i 1970’erne, men Martins oplevelser, problemer og følelser er tidløse.
Det er smertefuldt at blive ekskluderet fra flokken og det påvirker ethvert barn det rammer.
For et barn, der bliver mobbet risikerer at være påvirket for livstid.
Mobningen vil, hvis ikke den bliver stoppet, forandre barnets personlighed. Den mobbede skal bære en dæmon i hjertet resten af sit liv.
En dæmon, der vil påvirke relationer til andre mennesker. En dæmon som vil påvirke adfærdsmønstre, valg og ikke mindst fravalg.
Den mobbede skal til evig tid leve med det ubesvarede spørgmål - “Hvilket menneske ville jeg have været, hvis ikke jeg var blevet mobbet?”
Danmark i 1950’erne - mellem krig og velfærd
1950’erne er beretningen om et Danmark, der skulle finde sin nye plads i Europa. Et årti, hvor gamle normer og sædvaner kom under pres. Hvor rock’n roll, tyggegummi og coca cola fristede de unge. Hvor Morten Korch-filmene mindede forældrene om dengang, før verden gik af lave. Danmark sad lidt fast i 1950’erne. Besættelsestiden var overstået men det kneb med at komme videre, for økonomien ville ikke komme rigtig i gang trods Marshall-hjælp og nye traktorer. Men det var tydeligt, at noget var på vej. For efter 2. Verdenskrig var det USA der dominerede og amerikanerne kendte kun en vej - og det var fremad.
Danmark fik kvindelig tronfølge og tre markante statsministre bidrog på hver sin måde til, at Danmark skulle blive rustet til 1960’erne og det største velfærdsboom nogensinde.
Elizabeth d. 1 - Jomfrudronningen
Hun skulle have været en dreng. Hendes mor, Anne Boleyn, endte på skafottet, fordi hun ikke kunne føde Henry d. 8. en søn. Men i et urohærget England og i skyggen af sin søster, Maria den Blodige, udviklede Elizabeth de politiske og diplomatiske færdigheder, der gjorde hende i stand til at sætte sig op imod Den Spanske Armada, verdens største flåde for datidens mægtigste land, Spanien. Med den skotske dronning Maria Stuart og Jarlen af Bothwell som “skakbrikker” spillede Elizabeth et spil, hvor belønningen skulle blive magt og den storhed alle monarker drømmer om, men som kun de færreste opnår.