Den levende historie.

image Det levende ord, historiefortællingen, er en grundlæggende del af den danske, demokratiske tradition. Grundtvig dyrkede det fortalte ord, den levende fortælling og udviklede en rodfæstet tradition i Danmark.

Foredraget blev i demokratiets første årtier et vigtigt redskab til udbredelse af folkeoplysning og bidrog både til at demokratiet slog rod i Danmark og ikke mindst, skabe en samhørighed mennesker imellem.

Tiderne har ændret sig, siden Grundtvig skabte den danske tradition for folkeoplysning. Men fortsat lever interessen for den gode historie. Stadigvæk mødes mennesker for at høre den levende fortælling i fællesskab. TV, computere og massekommunikation dominerer vores tid. Men det har ikke formået at fortrænge den levende fortælling. For den bidrager med noget vigtigt, som elektroniske medier ikke kan hamle op med. Fællesskabet og den fælles oplevelse.

Med mine foredrag tager jeg afsæt i vores egen historie. Danmarks historie, Europas historie. Det fælles fundament, der har båret os frem til det samfund vi i dag lever i, det fællesskab vi er en del af.

Historien er ikke kun årstal og kongerækker. Historien er beretningen om levende mennesker, hvordan de satte præg på deres samtid og bidrog til fremtiden.

Som journalist tager jeg udgangspunkt i den gode historie, det dramatiske højdepunkt og bestræber mig på at skabe en levende og spændende historie, med sans for detaljen og fakta. Men aldrig på kompromis med respekten for de mennesker, der skabte historien.

Livet er også til dig, Martin

image Historien foregår i 1970’erne, men Martins oplevelser, problemer og følelser er tidløse.
Det er smertefuldt at blive ekskluderet fra flokken og det påvirker ethvert barn det rammer.
For et barn, der bliver mobbet risikerer at være påvirket for livstid.
Mobningen vil, hvis ikke den bliver stoppet, forandre barnets personlighed. Den mobbede skal bære en dæmon i hjertet resten af sit liv.
En dæmon, der vil påvirke relationer til andre mennesker. En dæmon som vil påvirke adfærdsmønstre, valg og ikke mindst fravalg.
Den mobbede skal til evig tid leve med det ubesvarede spørgmål - “Hvilket menneske ville jeg have været, hvis ikke jeg var blevet mobbet?”

Læs mere

Huset Stuart - England i splid med sig selv

Det sendte chokbølger gennem Europa, da Oliver Cromwells “Rundhoveder” i 1649 henrettede kong Charles 1. af England. Dermed kulminerede en årelang konflikt mellem prote-stantiske “Rundhoveder” og katolske “Kavallerer”. 1600-tallet var et bitter århundrede for England, hvor protestanter og katolikker kæmpede om magten. Det kulminerede med Oliver Cromwells puritanske styre. Da Charles den 2. i 1659 blev konge, ventede fortsat årtiers bittert religiøst opgør. En periode, hvor det britiske parlament fik stigende politisk indflydelse på bekostning af kongemagten og dermed skabte grundlaget for et parlamentarisk, demokratisk styre, længe før begrebet demokrati overhovedet med den franske revolution i 1789 vandt indpas i resten af Europa. Huset Stuart bragte ustabilitet til England, men også flere danskfødte ægtefæller til Stuart-monarkerne. Både den første Stuart, James den 7. og den sidste, dronning Anne, havde en dansk ægtefælle, der på afgørende vis formåede at sætte et præg på det urohærgede England.

Læs mere

Napoleon 3. - kejser ved et tilfælde

Det store revolutionsår 1848 havde sit udspring i Frankrig. Ved en spontan revolution blev borgerkongen Louis Phillipe afsat og republikken indført. Ved skæbnens ironi valgte franskmændene som deres første præsident Louis Napoleon, en nevø af den navnkundige Napoleon Bonaparte. Fire år senere gennemførte han et statskup og lod sig krone som kejser Napoleon 3. af Frankrig. Som barn og ung blev han anset for at være en latterlig og ubetydelig person. Nu stod han som Frankrigs enevældige kejser. Hans regeringstid var præget af optimisme og en hidtil uset økonomisk optur. Han gennemførte store reformer og skabte grundlaget for nutidens stærkt centralistiske Frankrig. Alt sammen til musik af hofkomponisten Jacques Offenbach. Som sin onkel ville også han føre store krige, men i 1871 mødte han sit ”Waterloo” i et skæbnesvangert møde med Preussens jernkansler, Otto von Bismarch.

Læs mere