Den levende historie.
Det levende ord, historiefortællingen, er en grundlæggende del af den danske, demokratiske tradition. Grundtvig dyrkede det fortalte ord,
den levende fortælling og udviklede en rodfæstet tradition i Danmark.
Foredraget blev i demokratiets første årtier et vigtigt redskab til udbredelse af folkeoplysning og bidrog både til at demokratiet slog rod i Danmark og ikke mindst, skabe en samhørighed mennesker imellem.
Tiderne har ændret sig, siden Grundtvig skabte den danske tradition for folkeoplysning. Men fortsat lever interessen for den gode historie. Stadigvæk mødes mennesker for at høre den levende fortælling i fællesskab. TV, computere og massekommunikation dominerer vores tid. Men det har ikke formået at fortrænge den levende fortælling. For den bidrager med noget vigtigt, som elektroniske medier ikke kan hamle op med. Fællesskabet og den fælles oplevelse.
Med mine foredrag tager jeg afsæt i vores egen historie. Danmarks historie, Europas historie. Det fælles fundament, der har båret os frem til det samfund vi i dag lever i, det fællesskab vi er en del af.
Historien er ikke kun årstal og kongerækker. Historien er beretningen om levende mennesker, hvordan de satte præg på deres samtid og bidrog til fremtiden.
Som journalist tager jeg udgangspunkt i den gode historie, det dramatiske højdepunkt og bestræber mig på at skabe en levende og spændende historie, med sans for detaljen og fakta. Men aldrig på kompromis med respekten for de mennesker, der skabte historien.
Livet er også til dig, Martin
Historien foregår i 1970’erne, men Martins oplevelser, problemer og følelser er tidløse.
Det er smertefuldt at blive ekskluderet fra flokken og det påvirker ethvert barn det rammer.
For et barn, der bliver mobbet risikerer at være påvirket for livstid.
Mobningen vil, hvis ikke den bliver stoppet, forandre barnets personlighed. Den mobbede skal bære en dæmon i hjertet resten af sit liv.
En dæmon, der vil påvirke relationer til andre mennesker. En dæmon som vil påvirke adfærdsmønstre, valg og ikke mindst fravalg.
Den mobbede skal til evig tid leve med det ubesvarede spørgmål - “Hvilket menneske ville jeg have været, hvis ikke jeg var blevet mobbet?”
Lyndon B. Johnson - Præsidenten, der gav op
Få timer efter drabet på præsident John F. Kennedy den 22. november 1963 blev Lyndon B. Johnson taget i ed som USAs nye præsident.
Omstændighederne kunne næppe være værre og nationen var i chok over præsidentdrabet. Men præsident Johnson forstod at gribe den chance, skæbnen uventet havde spillet ham i hænde.
Han fik gennemført den omdiskuterede Borgerrettighedslov, der sikrede USAs sorte befolkning samme rettigheder som den hvide befolkning. Herefter fulgte en lang række sociale og politiske reformer, der på dramatisk vis skulle vende op og ned på det amerikanske samfund.
Det kunne være blevet en succes. Men 1960’erne var velstandens og oprørets årti.
Kvindefrigørelse, seksuel frigørelse, ungdomsoprør og hippiebevægelse. Altsammen skulle det vende op og ned på alle normer.
Over det hele lå en tung skygge, som skulle ende med at tage kontrollen fra præsident Johnson. Vietnamkrigen, der skulle blive hans og hele USAs forbandelse.
Sønderjylland i skyggen af Det Tyske Rige
Den 10. juli 1920 overskred Christian d. X den gamle grænse mellem Danmark og Tyskland.
Siddende på en hvid hest gjorde han sit indtog i det genvundne Sønderjylland. Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig gjorde det muligt at genvinde en del af det land, der gik tabt i 1864.
De første år efter genforeningen var dramatiske. Hitlers magtovertagelse i 1933 skabte frygt for at tyskerne ville kræve Sønderjylland tilbage, hvilket i 1930’erne i dramatisk grad påvirkede dansk udenrigspolitik og var en væsentlig årsag til Samarbejdspolitikken under Tysklands besættelse af Danmark.
Med Bonn-erklæringen den 29. marts 1955 fandt Danmark og Tyskland vej til et samarbejde i grænselandet, der varetog de nationale mindretal på begge sider af grænsen.