Den levende historie.
Det levende ord, historiefortællingen, er en grundlæggende del af den danske, demokratiske tradition. Grundtvig dyrkede det fortalte ord,
den levende fortælling og udviklede en rodfæstet tradition i Danmark.
Foredraget blev i demokratiets første årtier et vigtigt redskab til udbredelse af folkeoplysning og bidrog både til at demokratiet slog rod i Danmark og ikke mindst, skabe en samhørighed mennesker imellem.
Tiderne har ændret sig, siden Grundtvig skabte den danske tradition for folkeoplysning. Men fortsat lever interessen for den gode historie. Stadigvæk mødes mennesker for at høre den levende fortælling i fællesskab. TV, computere og massekommunikation dominerer vores tid. Men det har ikke formået at fortrænge den levende fortælling. For den bidrager med noget vigtigt, som elektroniske medier ikke kan hamle op med. Fællesskabet og den fælles oplevelse.
Med mine foredrag tager jeg afsæt i vores egen historie. Danmarks historie, Europas historie. Det fælles fundament, der har båret os frem til det samfund vi i dag lever i, det fællesskab vi er en del af.
Historien er ikke kun årstal og kongerækker. Historien er beretningen om levende mennesker, hvordan de satte præg på deres samtid og bidrog til fremtiden.
Som journalist tager jeg udgangspunkt i den gode historie, det dramatiske højdepunkt og bestræber mig på at skabe en levende og spændende historie, med sans for detaljen og fakta. Men aldrig på kompromis med respekten for de mennesker, der skabte historien.
Livet er også til dig, Martin
Historien foregår i 1970’erne, men Martins oplevelser, problemer og følelser er tidløse.
Det er smertefuldt at blive ekskluderet fra flokken og det påvirker ethvert barn det rammer.
For et barn, der bliver mobbet risikerer at være påvirket for livstid.
Mobningen vil, hvis ikke den bliver stoppet, forandre barnets personlighed. Den mobbede skal bære en dæmon i hjertet resten af sit liv.
En dæmon, der vil påvirke relationer til andre mennesker. En dæmon som vil påvirke adfærdsmønstre, valg og ikke mindst fravalg.
Den mobbede skal til evig tid leve med det ubesvarede spørgmål - “Hvilket menneske ville jeg have været, hvis ikke jeg var blevet mobbet?”
Nyhed | Frederik og Valdemar - de (næsten) glemte prinser
”Europas Svigerforældre” - Christian den 9. og dronning Louise, fik i 1800-tallet placeret fire af deres seks børn strategisk på Europas troner. Alexandra blev Storbritanniens dronning, Dagmar blev zarina i Rusland, Vilhelm blev Grækenlands konge og Thyra hertuginde af Cumberland. Kun sønnerne Frederik og Valdemar blev hjemme i Danmark.
Frederik, og især hans svenskfødte hustru, Lovisa, havde et anstrengt forhold til resten af den store, internationale familie. Han måtte vente i 63 lange år på at blive Danmarks konge - så var han det kun i seks år. Han ville så gerne have sat præg på sin tid, men tiden var ligesom imod ham. Valdemar sagde nej til tre troner. Hverken Bulgarien, Albanien eller Portugal fristede. Det gjorde derimod en frimodig fransk prinsesse og en karriere i det danske søværn. Hans liv var uden den pomp og pragt der kom hans søskende til del. Til gengæld et lykkeligt og godt liv med sin familie.
Theresienstadt - Hitlers fuldkomne bedrag
Da tyskerne i oktober 1943 slog til mod de danske jøder, lykkedes det hovedparten at undslippe til Sverige. Men 481 blev pågrebet og sendt til Theresienstadt i Böhmen. Med afsæt i deres oplevelser, fortælles historien om “Mønster-lejren”, Hitlers grusomme alibi for en “human” behandling af Europas jøder. Mens krematorierne arbejdede på højtryk i Ausschwitz, blev Røde Kors og den frie verden ført bag lyset i et af historiens mest bizarre svindelnumre. Der var ingen krematorier i Theresienstadt, men fangerne oplevede sult, mishandling og undertrykkelse - akkurat som i Hitlers øvrige dødslejre. På tragisk vis misbruges Theresienstadt i dag af regimer og personer, der af ideologiske eller af religiøse årsager har en uværdig interesse i at fornægte, at Holocaust overhovedet fandt sted.