Den levende historie.
Det levende ord, historiefortællingen, er en grundlæggende del af den danske, demokratiske tradition. Grundtvig dyrkede det fortalte ord,
den levende fortælling og udviklede en rodfæstet tradition i Danmark.
Foredraget blev i demokratiets første årtier et vigtigt redskab til udbredelse af folkeoplysning og bidrog både til at demokratiet slog rod i Danmark og ikke mindst, skabe en samhørighed mennesker imellem.
Tiderne har ændret sig, siden Grundtvig skabte den danske tradition for folkeoplysning. Men fortsat lever interessen for den gode historie. Stadigvæk mødes mennesker for at høre den levende fortælling i fællesskab. TV, computere og massekommunikation dominerer vores tid. Men det har ikke formået at fortrænge den levende fortælling. For den bidrager med noget vigtigt, som elektroniske medier ikke kan hamle op med. Fællesskabet og den fælles oplevelse.
Med mine foredrag tager jeg afsæt i vores egen historie. Danmarks historie, Europas historie. Det fælles fundament, der har båret os frem til det samfund vi i dag lever i, det fællesskab vi er en del af.
Historien er ikke kun årstal og kongerækker. Historien er beretningen om levende mennesker, hvordan de satte præg på deres samtid og bidrog til fremtiden.
Som journalist tager jeg udgangspunkt i den gode historie, det dramatiske højdepunkt og bestræber mig på at skabe en levende og spændende historie, med sans for detaljen og fakta. Men aldrig på kompromis med respekten for de mennesker, der skabte historien.
Livet er også til dig, Martin
Historien foregår i 1970’erne, men Martins oplevelser, problemer og følelser er tidløse.
Det er smertefuldt at blive ekskluderet fra flokken og det påvirker ethvert barn det rammer.
For et barn, der bliver mobbet risikerer at være påvirket for livstid.
Mobningen vil, hvis ikke den bliver stoppet, forandre barnets personlighed. Den mobbede skal bære en dæmon i hjertet resten af sit liv.
En dæmon, der vil påvirke relationer til andre mennesker. En dæmon som vil påvirke adfærdsmønstre, valg og ikke mindst fravalg.
Den mobbede skal til evig tid leve med det ubesvarede spørgmål - “Hvilket menneske ville jeg have været, hvis ikke jeg var blevet mobbet?”
Frederik d. 4 og Store Nordiske Krig
Frederik 4. - 1670-1699-1730 - var Danmarks første monark, født til at være enevældig. Da han blev konge lå det i luften, at hans største opgave var at generobre Skåne. Det var tæt på at lykkes, men i det afgørende øjeblik tabte han fokus og foretrak årelange rejser i Europa. Undervejs mødte han de kvinder, han skulle dele sit liv med. I 1695 indgik han et ulykkelig ægteskab med Louise af Mecklenburg-Güstrow. To gange lod han sig vie til venstre hånd, senest i 1712, til Anne Sophie Rewentlow, der i 1721 blev hans dronning. Frederik 4. vandt ikke Skåne tilbage, men han fik stoppet århundreders strid med Sverige. Derved vandt han stor folkelig popularitet. Han anses, trods åbenlyse fejltagelser, for at være den bedst begavede af de danske Enevoldskonger.
Frederik 2. - Slotsherren på Kronborg
Frederik 2. - 1534-1559-1588 - udviste en magtdemonstration af dimensioner, da han i årene 1574-84 renoverede og udbyggede det gamle borganlæg i Helsingør. Krogen” blev til Kronborg, et af Europas mest stårslåede fæstningsanlæg. Frederik 2. demonstrerede dermed, at han var den mægtigste hersker i Norden. Den ære vandt han dog først, med udnævnelsen af Peder Oxe til rigshovmester. Efter et uheldigt krigstogt mod arvefjenden Sverige, bragte Peder Oxe statens finanser på højkant ved at tredoble Øresundstolden. Derved kunne kongen føre et passende hof, som et af de førende i Europa. Et hof, hvor ikke mindst William Shakespeares teatertrup var hyppige gæster. Frederik 2. var tæt knyttet til Englands dronning Elizabeth 1. Sammen dannede de en stærk protestantisk alliance i et Europa, hvor det var de katolske stormagter, der dominerede.