Der blev vendt op og ned på alting i 1960’erne. Tidligere tiders mådehold og nøjsomhed var glemt og danskerne stod overfor et forbrugs- og velfærdsboom uden sidestykke i historien. På bare 10 år ændrede landet sig totalt. Der blev bygget mere på disse 10 år end i de forudgående 500 år. Danskerne fik flere penge mellem hænderne og de fik råd til at forfølge drømmen om det nybyggede parcelhus og en familiebil i garagen.

Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet så der var råd til at forfølge drømmene hus, bil, charterrejse og studenterhue til børnene.

Men under overfladen ulmede oprøret. De store efterkrigsårgange var ved at blive voksne og de havde helt andre ønsker og forventninger til fremtiden end deres forældre. Ungdomsoprøret skulle afsløre en gigantisk generationskløft, der skulle vende op og ned på Danmark - nok en gang! Og forude ventede 1970’erne med energikrise, økonomisk krise og massearbejdsløshed. 1960’erne var en kæmpefest og i 1970’erne ventede en kæmperegning.

”Europas Svigerforældre” - Christian den 9. og dronning Louise, fik i 1800-tallet placeret fire af deres seks børn strategisk på Europas troner. Alexandra blev Storbritanniens dronning, Dagmar blev zarina i Rusland, Vilhelm blev Grækenlands konge og Thyra hertuginde af Cumberland. Kun sønnerne Frederik og Valdemar blev hjemme i Danmark.

Frederik, og især hans svenskfødte hustru, Lovisa, havde et anstrengt forhold til resten af den store, internationale familie. Han måtte vente i 63 lange år på at blive Danmarks konge - så var han det kun i seks år. Han ville så gerne have sat præg på sin tid, men tiden var ligesom imod ham. Valdemar sagde nej til tre troner. Hverken Bulgarien, Albanien eller Portugal fristede. Det gjorde derimod en frimodig fransk prinsesse og en karriere i det danske søværn. Hans liv var uden den pomp og pragt der kom hans søskende til del. Til gengæld et lykkeligt og godt liv med sin familie.

1700-tallet var de store tankers århundrede. Mens enevælden var på sit højeste og kongernes magt var ubegrænset, blev de tanker udviklet, som skulle bane vej for folkestyre og demokrati.

Årene 1720 - 1807 er den længste fredsperiode i Danmarks historie. Danmark blev i disse år styret af tre meget specielle konger. Den pietistiske Christian d. 6. indførte stavnsbånd og kirketvang, men lagde også de første frø til vor tids velfærdssamfund. Den fordrukne Frederik d. 5. overlod styret til nogle af de dygtigste embedsmænd Danmark nogensinde har haft, der opbyggede en statsadministration, som reelt stadig eksisterer. Den psykisk syge Christian d. 7. lod sin livlæge, Struensee, eksperimentere med de frihedsrettigheder, vi i dag tager for givet.

Danmark oplevede på en og samme tid ubeskrivelig fattigdom og uhørt rigdom. Et århundrede, der på godt og ondt skulle bane vej for, at Danmark i dag er et frit og velstående samfund.

Foto:
Adam Gottlob Moltke var en af 1700-tallets mest magtfulde embedsmænd. Hans magt og indflydelse kulminerede under den svage Frederik d. 5. Moltke sikrede umådelig rigdom til både Danmark og til sig selv. En formue, han investerede i det smukke Bregentved Gods ved Haslev.